







Det er med både våde øjne, sammenbidte tænder og en enorm lettelse, at jeg skriver dette indlæg, der formentlig bliver det sidste på Fashionlab.dk.
Efter års overvejelser træf jeg tilbage i januar 2012 beslutningen om at gøre entre i blogland, og den 21. februar udgav jeg mit aller første indlæg. I dag udgiver jeg indlæg nummer 882, det indlæg som skal sætte punktum for en fantastisk rejse og et ubeskriveligt eventyr. Jeg har ikke én gang i min tid som blogger været træt af at blogge eller overvejet at lukke og slukke, og da tanken for første gang for nyligt kom til mig, var jeg derfor, inderst inde, heller ikke i tvivl om, at jeg indenfor den nærmeste fremtid ville skulle skrive dette indlæg.
Jeg oprettede min blog, fordi jeg havde et ønske at kunne dele min begejstring for mode med andre med samme interesse, jeg ønskede at dele og inspirere og skabe dialog. Det har aldrig været mit mål at skulle være fulltime blogger og leve heraf. Jeg er i gang med min bachelor i Økonomi, og om ca. tre år kan jeg forhåbentligt kalde mig cand.oecon. Det er indenfor det felt jeg skal beskæftiges, og det er i et job som økonom jeg skal tjene mine penge, når jeg bliver ”rigtig voksen”. Min blog har været en hobby, noget jeg har gjort i min fritid, noget jeg har gjort, når jeg ikke har haft timer, ikke har læst, ikke har været på arbejde, ikke har lavet foreningsarbejde, ikke deltaget i arrangementer og ikke har haft aftaler med hverken min familie, mine veninder eller min kæreste. Men sandheden er at den tid ikke findes. Jeg følger som bekendt 35 ECTS point på uni, jeg er engageret i foreningslivet på uni, hvilket medfører en masse administrativt arbejde, en masse møder og planlægning og afvikling af diverse arrangementer, ligesom jeg også gerne vil kunne nå at se dem jeg holder af. Jeg har sideløbende hermed skulle drive en blog, hvilket, som nogle af jer ved, er en tidskrævende affære. Som konsekvens af at jeg ikke har kunnet nå det hele, har jeg flere gange skulle træffe et valg om enten ikke at udgive et indlæg, ikke at læse til min forelæsning eller at aflyse med dem jeg holder af. Jeg ønsker ikke længere dagligt at skulle foretage et fravalg, og jeg ønsker ikke at skuffe hverken mine medmennesker, jer eller mig selv, og som konsekvens heraf, har jeg valgt at skrive dette indlæg.
Jeg har umiddelbart ingen planer om at vende tilbage til blogland, men jeg vil heller ikke afvise at jeg en dag gør det, hvis tiden tillader det. For lysten, den er der. Jeg vil så gerne vise jer hvilke fremtidige køb jeg har i tankerne, hvad jeg planlægger at iføre mig til min nieces barnedåb om et par uger samt vise jer mit seneste sko-køb (selvfølgelig fra Acne). Men omvendt, så glæder jeg mig også ubeskriveligt til at kunne tage min kæreste i hånden og gå en tur uden at skulle have kameraet over skulderen, jeg glæder mig til ikke at skulle afbryde min læsning en onsdag eftermiddag for at skyde et par dagens, jeg glæder mig til at kunne se House of Cards en torsdag aften i stedet for at finde materiale til et ”Today I wanna wear”, og jeg glæder mig til at kunne se min bedste veninde uden samtidig at skulle spekulere over hvor jeg skal skyde billeder henne den efterfølgende dage.
Men kære alle sammen, hvor vil jeg savne jer, både jer der har fulgt med siden bloggens spæde start og jer der for nyligt er kommet til, jer jeg kun kan se via statistikkerne og jer som har givet jer til kende igennem jeres kommentarer. Det er jer der har gjort det her til et af mit livs største og bedste eventyr, det er jeg der har hjulpet mig endnu tættere på at opnå den perfekte garderobe, det er jer jeg kommer til at savne aller mest! I alt er der blevet lagt 14.682 kommentarer, hvoraf halvdelen af dem er lagt af jer. Ikke én eneste af dem har haft en negativ klang, de har i stedet indeholdt ros, stylingstips og idéer til forespørgsler efter bestemte indlæg. Jeg føler mig forskånet, beæret og som verdens aller aller heldigste blogger, for jeg har uden tvivl verdens aller aller sødeste læsere!
I skal alle sammen have en stor tak for al den tid, I har brugt herinde! Ha det rigtig godt og pas godt på jer selv!
De er jer som har instagram er mere en velkomne til at følge mig derinde under brugernavnet ”Ida_fashionlab”

Årh, jeg kommer til at savne dig herinde! Men jeg kan på samme tid godt forstå dit valg
. For der ER fanme meget arbejde i en blog – og ind i mellem hænger det altså bare ikke sammen. Jeg kan selv mærke det her i eksamensperioden – ikke at jeg er tæt på at lukke ned overhovedet. Der er jeg nok alligevel for bidt af mediet
.. Men jeg kan godt forstå tankerne bag
.
Al mulig held og lykke fremover <3
Okay jeg har lige skrevet over på min lille blog, at “I dag har været en rigtig god dag”…. Det må jeg vist tage i mig igen, det var godt nok et træls indlæg:-(.
Selvom jeg godt kan forstår din beslutning, men helt ærligt først Trine, så dig. Hvor kan jeg klage henne????
Jeg vil virkelig komme til at savne dig og din blog, jeg er oprigtigt ked af din beslutning.
Jeg vil også gerne klage
Nej, Ida, det kan du da ikke mene. Har simpelthen stornydt at følge med hos dig, selvom jeg ikke har kommenteret lige så meget, som jeg faktisk har haft lyst til. For som dig kender jeg det med, at bloggen faktisk kan være en yderst tidskrævende affære. Jeg ønsker dig alt det bedste med studiet og livet i al almindeligehed og glæder mig over, at du stadig er at finde på instagram.
Mange kram fra Marina
Ejjjj hvor er det bare ærgerligt!!! Jeg har desværre heller ikke lagt lige så mange kommentarer som jeg burde, for har virkelig elsket at følge med! Jeg forstår selvfølgelig fuldt ud dit valg – og samtidig håber jeg lidt du vender tilbage til blogverdenen en dag! Held og lykke fremover!
Tak for en skøn og inspirerende blog. Du vil være savnet, men følger dig fortsat på instagram!
Held og lykke med det hele
Kh Lou
Kære ida
Det er jeg virkelig trist over at høre, jeg har nydt dig blog længe og synes du gør et godt stykke arbejde. Både som en fantastisk indpirationskilde, via dine dagens men også med dine ønsker og fremtidige køb.
Din stil et lige mig, og jeg vil VIRKELIG savne dine daglige indlæg øv øv hvor er jeg Teis over ikke at følge dig fremover.
Jeg ønsker dig pøj pøj, og jeg håber at du kommer til at savne os SÅ meget at du efter lidt pause starter igen hi hi… Man har jo lov at håbe
Mange hilsner Louise
Ida. Jeg forstår så godt dine frustrationer omkring fravalg, og jeg har ofte undret mig over, hvor du fik alt din energi fra til at nå det hele. Tak for en super inspirerende blog. Jeg håber, du vil lade den stå lidt, så vi stadig kan dykke lidt ned i arkiverne. Masser af kram herfra. Vi ses på FB, Insta og måske IRL en dag
Neeeeeej, Ida! Hvor er det ærgerligt!

Du er en utrolig inspirerende blogger og man kan mærke din oprigtighed og godhed gennem dine tekster. Du vil blive savnet!
Jeg vil dog fortsat følge dig på instagram – så kan jeg forhåbentligt få stillet mit fashionlab.dk-fix der
Held og lykke fremover med uddannelse og karriere
Ih, hvor kommer jeg til at savne dig herinde! Men jeg forstår godt dine tanker bag, og det er jo det helt rigtige valg at tage! Det har været skønt at følge med og også have dig til at følge med på min blog som en af mine allermest trofaste kommentarskrivere! Håber på stadig at se dit navn der lidt og følger selvfølgelig stadig med på insta :* Held og lykke med det hele, søde Ida!
En meget rørende tekst – det er den, jeg ‘likede’ og bestemt ikke fordi du stopper. For mig har du været en stor inspiration, og derfor er jeg ked af, at du stopper – men jeg har også fuld forståelse fof beslutningen, den er velovervejet og virker helt rigtig for dig! Knus
Ih altså, hvor ærgerligt! Men selvfølgelig fuldt forståeligt, det er altså en tidskrævende affære! Håber stadig at møde dig i kommentarfeltet hos mig engang imellem, nyder altid dine fine kommentarer. Og så var det måske en ide at fyre godt og grundigt op for din Instagram-profil? Den er jo genial til at vise nye køb, inspiration osv. Føler selv nogle gange at jeg nærmest kunne nøjes med den
God vind derude, og vi høres ved på Insta
Jeg er helt enig med Mette. Fyr op for din Instagram
Det er så nemt og hurtigt og så tæt på en blog, som man nu kan komme. Stadig meget inspirerende.
Det lyder som en meget velovervejet og klog beslutning. Men da jeg kiggede ned over dine billeder, slog det mig, hvor gennemført og konsekvent din stil er. Det vil jeg savne. Alt godt til dig fremover, Ida!
eeeej Ida! Den havde jeg godt nok ikke lige set komme – Kunne slet ikke forstå, at det virkelig var dét der stod, at du virkelig slutter nu. Ventede bare du ville sige, at det var en joke!
Jeg har før sagt til dig, at det var så tydeligt at se, hvor meget du ALTID gjorde ud af dine indlæg og at jeg simpelthen ikke forstod, at du havde tiden og overskuddet med studiet og alle dine eksamener (+ venner, familie osv.) Så selvfølgelig kan jeg sagtens forstå dig, og det er jo helt klart den rigtige beslutning, men EJ hvor er det alligevel trist at man ikke kan følge med her i fremtiden.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover, med alting! Jeg har nydt at følge din altid inspirerende, og evigt gennemførte blog – Man har i hvert eneste indlæg kunne mærke din oprigtighed og godhed, som Camilla også skrev ovenover. Og jeg vil selvfølgelig fortsat følge med på Instagram
Og forresten, tak for alle dine søde kommentarer på min blog gennem tiden, de var altid så skønne at få med på vejen!
Knus til dig!
Sikke et flot skrevet indlæg – det kræver mod! Har virkelig nydt at følge din blog – du har inspireret mig meget! Rigtig meget held og lykke fremover, og så håber jeg, vi stadig kan få mange fine billeder fra din insta
Ida… Når jeg læser dit indlæg, så kan jeg så godt følge dig og din beslutning. Der er ikke noget værre end ikke at være tilsteder med de mennesker man omgiver sig.
Det er et rigtig smukt indlæg du har lavet og jeg vil komme til at savne at læse med hos dig og du skal vide at du har været en kæmpe inspirationskilde for mig, mht. hvad jeg mangler i min garderobe.
Og så håber jeg at du husker, at hvis du en dag kommer til København og har tid tilover, så mødes jeg gerne over en kop kaffe
Sikke en skam Ida, men jeg kan sku godt forstå dig. Det er et stort arbejde, og mange ting hænger bare ikke sammen med at være så “offentlig”. Dog vil jeg savne dig – har faktisk fulgt med herinde længe men er først for nyligt begyndt at kommentere
Held og lykke! Og tak for en super god blog!!
Jeg kan udmærket godt forstå din beslutning
Det kan til tider være svært og nå det hele når man har alle mulige andre ting som man også gerne vil nå
Vi ses irl søde
Ejj hvor træls – sådan på godt jysk. Men jeg har stor forståelse for din grund, og det kræver virkelig meget af en at skulle tage beslutningen, mærke efter og poste en indlæg som det du lige har gjort. Det lyder som det rigtige valg for dig
Man skal aldrig vælge dem man har nærmest fra, og studietiden man har kommer aldrig igen.
Du skal have tak for al det gode arbejde du har lagt i bloggen her, dine indlæg har altid været gennemarbejdet, det udstråler hvor meget tid du har lagt i det herinde. Du vil blive savnet, din stil og tilgang til din gardarobe er utrolig inspirerende. Jeg håber, som mange andre har sagt også, at du lader bloggen stå åben så vi kan bladre i dine arkiver. Og så må det være en anledning til lidt opdatering på instagram.
What
Den havde jeg godt nok ikke set komme
ØV søde Ida, MEN fuld forståeligt! Håber du en dag, for tiden igen, for du har lavet en fantastisk blog og herlig stil!
Årh nej, først Trinhammer, så Trine Lykke og nu dig. I 3 var, og er, mine ubetinget største favoritter udi blogland, og jeg havde håbet det aldrig ville komme dertil hvor I ville stoppe jeres blog-eventyr .. MEN, jeg kan fuldt ud forstå din beslutning Ida. Jeg har altid beundret (og måske også undret mig lidt over) hvordan du kunne få din travle hverdag til at hænge sammen regelmæssige blogindlæg som aldrig gik på kompromis med kvaliteten! En blog er nemlig ufattelig meget arbejde, og så længe det kun er en hobby, så kan det til tider være svært at retfærdiggøre de mange fravalg, som en blog desværre også kræver. Synes det er sejt du stopper mens legen er god, og jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Og så slipper du selvfølgelig ikke for mig på instagram, hvor jeg vil glæde mig til fortsat at følge dig!
Aj, hvor trist søde Ida
Jeg har sådan nydt at følge med i dit lille univers herinde lige fra dens spæde start – du har bidraget med en masse inspiration, og jeg har gang på gang taget mig selv i at sidde og savle over din lækre garderobe. Det vil jeg savne! Din blig er helt sikkert blandt mine favoritter.
MEN jeg har jo selv stået med samme tanker, og har selv skullet træffe beslutningen om at lukke og slukke – så jeg forstår dig fuldt ud!
Tak for en masse spændende indlæg og god underholdning.
Jeg glæder mig til fortsat at følge dig på Instagram
Mange tak for god underholdning og inspirerende indlæg. Det har været en fornøjelse med nogle små afbræk, især i læse-tunge perioder:).
Rigtig meget held og lykke fremover. (Vil nok kigge indimellem lidt på instagram:))
SÅ sejt at du mærker efter – men Ida, vi kommer nu altså virkelig til at savne dig og din lækre stil! Har været lidt stille i kommentaren de seneste måneder, men du har gjort det godt og jeg beundre, at du stopper på toppen og ikke gør noget halvt!
Held og lykke fremover – er sikker på, at de financielle verden bliver et rigere sted med en ekstra velklædt cand. oecon, når den dag kommer
Ses på insta!
Du er mega cool Ida… og du vælger livet…
Vi to mødes igen… det ved jeg (i hvert fald på IG)
Kæmpe kram til dig…
ØV!! Det er jeg ked af at høre sødeste Ida, men jeg forstår jeg fuldt ud. Der er bare ikke altid tid til det hele! Ønsker dig alt held og lykke fremover – og så følger jeg jo selvfølgelig stadig med på IG!
Masser af kram herfra!
Ja, øv, øv. Jeg har været mere aktiv irl end online p.g.a. baby, og har ikke besøgt din blog så meget som før. Jeg så det jo desværre på IG og håber du fyrer op for din IG-konto, for du er godt nok inspirerende for os andre. Må sige at det har været en fornøjelse at følge dig. Håber vi ses irl en dag. (Synes det er utroligt jeg ikke har set dig i det århusianske gadebillede). Alt godt fremover!
Eij det er simpelthen altid så sørgeligt når en blogger man følger vælger at stoppe, det er lidt ligesom at miste en ven.. Men selvfølgelig forstår jeg dig og dit valg, jeg er selv i gang med at læse til økonom og det er både tids- og ressource krævende, og ligesom dig ved jeg også at det er der fremtiden ligger og ikke som fuldtids blogger, det er jo “bare” en hobby
Så held og lykke med både studie og job senere hen, jeg kommer til at savne dig og bloggen
You will be missed!, men lyder til at være den helt rigtige beslutning
En blog skal jo ikke begynde at gå ud over “det virkelige liv” og ende med at fylde for meget i alle ens daglige bedrifter, så er det også på tide at stoppe inden man bryder sammen af dårlig samvittighed og manglende tid.
Tak for en dejlig og meget inspirerende blog – og ja, jeg er her i hvert fald, hvis du en dag vælger at vende tilbage til blogland
Hav det dejligt <3
Tak for denne gang Ida! Jeg har nydt rigtig meget at følge med her i dit lille univers, og du vil helt sikkert blive savnet
Men du har helt ret i, at når bloggen kommer til at gå udover hverdagslivet, så må man prioritere.
Hav det rigtig godt, og jeg vil fortsætte med at følge med på instagram!
Kæreste Ida,
Tak for spændende indlæg, inspiration og et lille vindue ind i dit liv.
Jeg har nydt at følge dig – du har gjort det godt!
Øv, Ida! Men du har fuld forståelse herfra. Jeg kender udemærket til det med at få tid til det hele, og dilemmaet med at skulle vælge noget fra.
Jeg kommer helt sikkert til at savne dig og dine gennemførte indlæg, da du jo – uden tvivl – har været én af mine absolutte favoritblogs her i blogland.
Men jeg håber på at se dig igen ude i det virkelige liv engang, du må endelig skrive, hvis du får lyst til en kop kaffe en dag.
Åh, sødeste Ida. Det er jeg vildt ked af at høre, men jeg kan godt forstå din beslutning, man skal have tid og lysten til det
. Det har været super dejligt at lære dig at “kende” og ikke mindst finde en masse inspiration i dine outfits. Jeg håber, at vi en dag får dig at se igen på bloggen
.
Kæmpe held og lykke herfra!
Åh hvorfor har jeg først set dette indlæg nu? Men øv! Ærgeligt.
Men forstår dig naturligvis godt. Alt held og lykke fremover