Shoppeliste 2013 // En opdatering

Blazer/Zara, Necklace/Jane Kønig, T-shirt/T by Alexander Wang, Pullover/TGTBB, Ring/Jane Kønig

En sød læser spurgte mig, om ikke jeg ville gøre status på min shoppeliste og tilmed dele mine overvejelser omkring min efterårs- og vintergarderobe. Selvfølgelig vil jeg det. I var ret begejstrede, da jeg fremlagde min shoppeliste tilbage i februar, så jeg forestiller mig, at I også vil synes det er sjovt at se, hvordan det er gået indtil nu?

I finder shoppelisten, som er opdateret, lige her.

Som I kan se, har jeg købt ni ud af de 23 items, jeg havde skrevet på listen. Af disse ni køb, har ét af dem vist sig at være et fejlkøb, nemlig mine sorte Inwear bukser med hvidt panel. (Hvis I er interesserede, er de til salg her)

Ud af de 23 items har jeg fortrudt to; Læderbukser og boyfriend jeans. Jeg drømmer stadig om at eje de perfekte læderbukser, men eftersom jeg har fire år tilbage som studerende, og transporten til uni foregår på cykel, har jeg besluttet mig for at vente med at anskaffe mig et par. Det skulle efter sigende ikke være anbefalelsesværdigt at cykle i læderbukser, og jeg vil ikke kaste så mange penge efter et par bukser, som kun kan bruges til festlige lejligheder, hvor jeg formentlig alligevel vil være bange for at spilde øl ud over dem. De må derfor vente til jeg har færre timer på uni og evt. har et relevant studiejob. Boyfriend jeans har jeg valgt at sløjfe, fordi jeg simpelthen ikke får brugt dem jeg allerede har nok. Til sidst er der en statement halskæde, som jeg har valgt at erstatte med en mere simpel en af slagsen, som fx en Love Tag halskæde fra Jane Kønig.

Mht. jokere må jeg desværre sande, at jeg ikke kunne overholde begrænsningen på de 12 stk. Jeg har brugt 13 jokere på nuværende tidspunkter, og jeg regner ikke med at komme igennem året uden at bruge et par stykker mere, desværre. Ud af de 13 køb har to været fejlkøb, nemlig mine bukser fra Zara og mit tørklæde fra Hey-day. De øvrige jokere er dog blevet brugt på lækre materialer og tidsløse snit, såsom jeans fra Acne, et par lædershorts og et sort halstørklæde i uld. Jeg havde ved begyndelsen forestillet mig at disse jokere i højere grad ville blive brugt på mere sæsonprægede items, men jeg er glad for, at jeg trods alt har brugt dem på noget, jeg kan have i min garderobe i mere end nogle få måneder.

Status er altså, at jeg stadig mangler i alt 14 ud af de 23 items. Som I måske husker, lavede jeg shoppelisten under forudsætning af, at jeg ville få et job, hvilket jeg desværre ikke har fået endnu. Derfor har jeg været nødt til at justere min liste. Dette indebærer at sandaler, ballerina sko, den hvide blazer, denim shorts, Ray-Ban Aviator og herreuret overflyttes til næste års shoppeliste (For jo, jeg har været så begejstret for konceptet, at jeg gentager det i 2014). Det der står tilbage, og som jeg vil forsøge at få anskaffet de næste fire måneder, er altså:

  • Varme vinterstøvler
  • Sort cardigan
  • Sort blazer
  • Hvid basis tee
  • Ring fra eksempelvis Jane Kønig, Line&Jo
  • Love Tag Halskæde fra Jane Kønig

Der ud over har jeg, efter at have kigget lidt nærmere på min garderobe og frosset en del på uni sidste vinter, måtte erkende, at min vintergarderobe ikke er helt fuldendt; Jeg mangler strik. Jeg planlægger derfor at bruge én joker på en striktrøje i år. Desuden er jeg pt ved at overveje et frakkekøb men mere om det en anden gang. Til sidst har jeg ét planlagt erstatningskøb, idet jeg mistede min sorte cashmere hue fra Cos i vinters.

Dette indlæg blev udgivet i My Wardrobe. Bogmærk permalinket.

16 kommentarer til Shoppeliste 2013 // En opdatering

  1. Trine Lykke skriver:

    Dejligt indlæg…
    Jeg tror måske du skal overveje hvordan du bruger systemet med jokere. Nogle af de ting du nævner du har brugt jokere på, fx. et par jeans, er vel egentlig et basiskøb, eller måske endda et erstatningskøb, hvis du har udskiftet et par i garderoben? Hvis jeg køber basis eller erstatninger optager de ikke en joker, for de er jo nødvendige. Måske du kan bruge det til at minimere dine jokere og give plads til lidt mere basis på shoppelisten?

    Før jeg fik børn havde jeg et par læderleggings, og de var altså fantastiske at cykle i, specielt om vinteren fordi de tog noget af kulden. Mine var bløde og lidt elastiske så jeg syntes ikke det gjorde nogen forskel om jeg havde dem på eller jeans… :)

    Jeg synes din shoppelisten for resten af året ser rigtig interessant ud, og det virker som om du har tænkt dig at skære ind til benet og shoppe efter det du virkelig har brug for. August og september er de helt store shoppemåneder for mig, og som dig selv, har jeg planer om nogle gode, praktiske og tidsløse køb…

    Min 2014 er også så småt ved at tage for, og jeg kan mærke den bliver kortere end i år, og derfor meget sjovere. Jeg er ved at være der hvor jeg ikke MANGLER så mange ting, men i stedet kan begynde at tilføje det som skal være prikken over i’et. Det er virkelig dejligt, og viser uden tvivl at det har båret frugt at lave lister og være tilbageholden, velovervejet og eftertænksom…

  2. Ida skriver:

    Tusind tak for din konstruktive kommentar Trine! :)

    Da jeg lavede min shoppeliste optalte jeg min basisgarderobe og fandt den fyldestgørende. Derfor har basisitems også talt som jokere. Jeg har bl.a. købt et par grå og blå jeans, men da jeg allerede havde mange andre jeans hængende i garderoben, har jeg gjort brug af to jokere. Dog måtte et par af mine sorte jeans lade livet i løbet af foråret, og derfor købte jeg et par nye, som dermed også tæller som et erstatningskøb og ikke en joker.

    Er det rigtigt? Så burde jeg måske overveje at spare op til et par læderbukser alligevel? :) De bliver ikke grimme eller slidt på røven? :)

    Det lyder virkelig spændende med din liste for 2014 – Jeg glæder mig i den grad til, du deler den. Jeg har virkelig været glad for, at jeg begyndte at planlægge mine køb, og jeg er spændt på, hvordan det påvirker min shopping i 2014.

  3. Stine skriver:

    Årh jeg vil så gerne have Jane Kønig ringen, tror den skal på min ønskeliste! :-)

  4. StyleStories skriver:

    Det med at cykle i et par læderbukser afhænger virkelig af kvaliteten og måden de er lavet på, ligesom Trine også nævner. Jeg returnerede fx mine fra Selected Femme, fordi de var alt for stive og u-stretchy, så jeg knap kunne bevæge mig, og det synes jeg desværre er generelt for Selected’s modeller. Derimod laver H&M virkelig lækre og elastiske læderbukser, som man sagtens kan bevæge sig i (både dem fra foråret og modellen de har nu). De er dog også dyrere, men med en rabatkode går det an :-) Det handler altså om at finde dem så stretchy som muligt og uden foer (som jo heller ikke giver sig). Så put du dem på listen igen, haha :D

    • Ida skriver:

      Det er jeg virkelig glad for at høre!! Jeg har bare hørt flere nævne, at man ikke burde cykle i dem da man alt for hurtigt slider på dem? :) Men hvis ikke du synes det er et problem, vil jeg uden tvivl tilføje dem på min 2014 liste..

      Jeg har også prøvet dem fra Selected, men for det første fungerede pasformen slet ikke til mig, og for det andet brød jeg mig heller ikke om, at de var så stive i materialet :) H&M’s model var jeg der i mod meget fristet af, da jeg prøvede dem, og den model der er i butikkerne lige nu ser endnu mere lækker ud!

      • StyleStories skriver:

        Ja dem H&M har lige nu er nemlig endnu federe i modellen, og kvaliteten er heldigvis lige så lækker som de sidste. Men du har nok ret i, at cykling slider dem hurtigere, men man har dem jo ikke på hver dag, og de er jo til for at blive brugt :-)

  5. STEPHANIE / FASHIONBYSTERUP skriver:

    Rigtig godt indlæg smukke ;)
    jeg kan slet ikke det der med de lister,
    jeg shopper og shopper bare! hehe
    men ville gerne have jane kønig lovetag kæden!

  6. Louise skriver:

    Fedt med en opdatering! Jeg synes simpelthen det er så inspirerende at følge med, og se hvordan du planlægger din shopping og på den måde også undgår en masse fejlkøb. Jeg har ikke selv prøvet at gøre det samme – Jeg er alt for impulsiv når jeg shopper, hvilket gør at jeg lidt for tit ender med ting jeg aldrig rigtigt får brugt, fordi jeg bliver “revet med”. Jeg må virkelig stramme op!!! :-)

    - Knus til dig!
    http://allthingsglitters.blogspot.dk/

    • Ida skriver:

      Du kan jo overveje at føre noget lignende næste år Louise? Du behøver ikke jo ikke at lægge en lige så stram plan som jeg har valgt at gøre. Du kan nøjes med at implementere dele af den og evt. bare notere, hvad du rigtig gerne vil have? Så kan du tænke på de items du har tilføjet til listen, når du er ved at foretage et impulskøb?

  7. Line // Lines Aarhus skriver:

    De der Inwear-bukser, ikk? Mangler der ikke et link, eller er de mon allerede væk?

  8. Lise/walkinrunout skriver:

    Fedt med en opdatering :)
    Jeg træder mine spæde barenskridt ud i dette – shoppeliste-halløj (dvs. at jeg har registreret, hvad jeg har købt ha ha), men jeg har planer om at starte som dig fra januar… så jeg suger til mig af alle gode ideer til, hvordan jeg vil bygge min liste op.
    - og mht læderleggins – det er synd at vente… for de er så skønne og du vil ikke fortryde det.
    kram!

    • Ida skriver:

      Hvor er du sej Lise!
      Jeg vil glæde mig til at se, hvordan du griber det an, og hvad du ender med at tilføje på listen :)
      Jeg kan i hvert fald kun anbefale dig at gå i krig med planlægningen! Jeg har flere gange taget mig selv i at forlade en kø samt at bytte tøj, jeg normalt ikke ville bytte :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>